Honning lime laks på grillen

image-2

Jeg har tidligere vist hvordan man røger en laks på sin kuglegrill.. Det gør vi ofte og da vejret var vidunderligt i dag, var det oplagt at røge årets første laks.

Jeg besluttede at variere min opskrift en smule, baseret på en artikel jeg læste fra en fyr der har været på landsholdet i grill. Inkluderet i opskriften var der også en creme fraishe dressing, som er helt fantastisk sammen med den relativt fede fisk.

Du skal bruge følgende til 3-4 personer:

  • 1 hel side fersk laks
  • salt + sukker
  • 2 lime
  • akacie honning
  • 2dl creme fraishe
  • Peber
  • 1 bundt dild/purløg

Man starter med at rimme laksen nogle timer før man skal spise. Når man rimmer fisken, påføres der lige dele salt og sukker, bare giv den rigeligt. Laksen kan med fordel prikkes med en gaffel, inden salt og sukker påføres. Fisken skal stå på køl i minimum 2 time, inden næste step.

Lime og akacie honning blandes i forholdet 1:1. Du gemmer det der svare til en stort snapseglas til fisken og resten skal bruges til at lave dressingen. Det er vigtigt at udgå at der kommer “frisk” fisk i dressingen, så hold dem adskilt.

Lime og honning miksen, blandes godt med creme fraishen og smages til med salt og peber. Dild og purløg hakkes og blandes i dressingen, som sættes på køl. Når ret skal være ret, brugte vi ikke dild i denne omgang, da jeg ikke kunne få det og samtidig ikke er specielt vild med det.

Inden laksen røges, skal den skylles for overskydende salt og sukker. Det gør man bare under den kolde hane. Den afskyllede fisk, duppes tør og smøres med lime honning blandingen.

Grillen gøres klar som i opskriften: Varmrøget laks på weber kuglegrill 

image-1

Laksen grilles i 20-25 minutter indtil det hvide protein kan anes på toppen, man kan også prøve med et stege termometer, som skal vise 47-50C på det tykkeste sted, for den bliver rigtig saftig og god.

image

Det færdige resultat…

Hvis nogen tænker på at springe dressingen over, så glem det… Den dressing går lige i — I love you — så den kan helt sikkert anbefales.

Velbekomme…